Værdigrundlag

På Ringsted Krisecenter tager vi imod voldsudsatte kvinder og deres børn og giver midlertidig beskyttelse, rådgivning og behandling.
Vi vil forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og børn, vi vil mindske voldens skadevirkninger og arbejder målrettet på at dele den viden om vold, som vores arbejde bygger på.

 I vores daglige arbejde på krisecentret har vi fokus på fem værdier: Viden om vold, Respekt, Ressourcer, Fællesskab og Fokus på børn.
Vi har uddybet værdierne herunder:

viden om vold

Viden om vold

  1. Vi prioriterer at have høj faglighed og specialiseret viden om vold.

  2. Vi bruger og formidler denne viden aktivt i forhold til kvinder, børn og faglige samarbejdspartnere.

  3. Vi ser viden om og indsigt i vold som et nødvendigt afsæt til et liv fri for vold.

  4. Vi søger i alle sammenhænge at bryde tabuet om vold.

respekt

Respekt

  1. Vi respekterer, at hver kvinde og hvert barn er unikt.

  2. Vi er bevidste om at tydeliggøre og respektere grænser. Vi støtter i at genopdage og holde grænser, der er nedbrudt efter liv med vold.

  3. Alle medarbejdere respekterer og anerkender gensidigt hinandens roller og bidrag i krisecentret.

ressourcer

Ressourcer

  1. Vi ser kvinden som sin egen vigtigste ressource.

  2. Vi støtter hende til at få øje på egne ressourcer og opbygge nye kompetencer for derved at genvinde styrke.

  3. Vi ser mangfoldighed og samarbejde mellem frivillige og ansatte som en særlig ressource.

Fællesskab

Fællesskab

  1. Vi skaber rammer for et fællesskab for kvinder og børn, som giver mulighed for at bryde isolation.

  2. Som en del af helingsprocessen giver vi mulighed for at dele erfaringer om voldens mekanismer og skadevirkninger.

  3. Vi vægter traditioner og aktiviteter, der styrker fællesskabet.

  4. Vi involverer os både nationalt og globalt i sammenhænge om den fælles sag.

fokus på børn

Fokus på børn

  1. Vi har særligt øje for og viden om, hvad vold gør ved børn.

  2. Vi tilbyder særlige aktiviteter, der heler og afhjælper skadevirkninger samt forebygger problemer med vold i fremtiden.

  3. Specialiserede medarbejdere står i spidsen for indsatsen med børn.

  4. Vi prioriterer, at der plads til leg og udfoldelse både inde og ude.

 

Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.
— Quote Source
 

Vi har rødder i Kvindebevægelsen i Ringsted

Ringsted Krisecenter er Danmarks første krisecenter, indviet 8. marts 1978 af Kvindebevægelsen i Ringsted. Vi er stolte af vores rødder i Kvindebevægelsen. Krisecentret har altid haft fokus på udvikling af støtte og hjælp til voldsudsatte kvinder og børn. Under omskiftelige driftsforhold og modgang har mottoet altid været "Vi lukker ikke, vi udvider!"