|
4Forside
4Tilbud
til voldsudsatte
4Om
krisecentret
4Viden
mod
vold
4Nyheder
4Links
4Kontakt
|
Nyheder
Indhold:
2009:
Juni Tøserunden 2009
Ringsted Krisecenter deltog for femte år i træk i verdens største kvinde-motionscykelløb Tøserunden. Holdet kørte med sponsorstøtte – de såkaldte ”støttehjul”. Tune Textiltryk leverede t-shirts og holdets øvrige sponsorer er 3F, Torp-IT, Tattoos by Larsen, White Arkitekter A/S, advokat Elinor Jelsdorf og Dr. Karsten. Alle deltagere gennemførte det 112 km. lange løb, og vi sender vore sponsorer en stor tak.

tilbage
Maj
Donation og kvindepris fra Ringsted Soroptimistklub
Ringsted Krisecenter modtog med glæde en flot donation på 20.000 kr. fra Ringsted Soroptimistklub, skænket i anledning af deres 60 års jubilæum. Soroptimisterne havde tillige indstiftet en kvindepris, som forstander Kirsten Hejnfelt modtog for sit mangeårige arbejde for voldsramte kvinder og børn. Prisen bestod af et smukt brochesmykke designet og udført af guldsmedemester Helle Jørvad.
Ringsted Krisecenter og Kirsten Hejnfelt takker og ønsker tillykke med de 60 år!
-
tilbage
Ringsted Krisecenter har ansat en psykolog i en 3-årig projektstilling.
Voldsudsatte kvinder med børn får nu mulighed for at få psykologhjælp på krisecentret. Det har længe været et ønske at tilbyde psykolog til kvinderne, der ofte bærer på traumatiske oplevelser.
Dette lader sig nu gøre med støtte fra Servicestyrelsens projekt: ”Støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier.”
Projektet foregår i et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Roskilde Kvindekrisecenter, ATV-Roskilde og Ringsted Krisecenter. Det forløber fra 2008 til 2011.
-
tilbage
2008:
Forstander Kirsten Hejnfelt er nyvalgt til LOKKs bestyrelse.

LandsOganisationen af KvindeKrisecenter har fået ny bestyrelse. Ringsted Krisecenters forstander Kirsten Hejnfelt er fra d. 3. maj 2008 valgt til den nye bestyrelse for 2 år. Se mere om den ny bestyrelse på:
http://www.lokk.dk/Organisation/bestyrelsen.htm
-
tilbage
Ringsted Krisecenter – Danmarks ældste kvindekrisecenter – fyldte 30 år i 2008.
Den 8. marts 1978 indviede Kvindebevægelsen i Ringsted sine få og små lokaler på Sorøvej 22.
I 2008 – 30 år efter bor krisecentret stadig på samme adresse og bebor nu hele ejendommen, der igennem tiden er udbygget, istandsat og gjort tilgængelig for kvinder og børn med handicap.
Volden og efterspørgslen er ikke blevet mindre i de 30 år og driften af krisecentret har i perioder været temmelig meget op ad bakke. Nu ønsker Ringsted Krisecenter at samle alle gode venner og støtter igennem tiden for at fejre krisecentret, sig selv og hinanden.
Ringsted Krisecenter har i anledning af jubilæet fået fremstillet plakater og kort med tryk af billedkunstneren Tale Øksendals maleri. I disse dage udsendes kort med invitation til havefesten, der finder sted lørdag d. 14. juni 2008.
Tale Øksendal er en kunstner med klare budskaber og i dette maleri fortælles historien om et globalt problem og om vejen væk fra vold. Ringsted Krisecenter har igennem 30 år hjulpet tusindvis af voldsudsatte kvinder og børn på vej.

-
tilbage
|

"Viden mod vold" er vores tilbud til fagpersoner.

Vi har også plads til kvinder og børn med handicap.
webmaster Torp IT |